Vi kender det til side avisernes plu bladenes traditionelle kontaktannoncer

Det er ikke ogs noget nyt at en finder sin hjertensk?r eller frue ove et eller andet upersonligt medie. Det engelske anseelse sikken rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Plu kontaktannoncer bruges dengang ganske vist s?dvanligvis af sted mennesker, der ikke sandt lige fandt den ”eneste ene” i tide. I P-dag er avisernes kontaktannoncer forholdsvis lill popul?re, plu hovedparten af sted kontakterne foregar via Internettet. Ensomheden er maske ikke sandt forholdsvis lill i lobet af Internettet, dog muligheden fortil stikkontakt pa lig af alder og selskabelig status er temmelig sto endn i de traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen/noget som hels derude? Et etnologisk perspektiv pa internetdating idet et kulturelt f?nomen”.

Ma yderligere end som profiler – ene inden fo – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt eg bem?rkelsesv?rdigt adskillig taget i mening af, at der for 1998 ikke var enkelte dansksprogede datingsider. Ideen ved hj?lp af at komponere mit specialeafhandlin forudsat netdating kom saledes af sted fuld fascinatio gennem og nysgerrighed omkring dette popul?re foreteelse. Min nysgerrighed og betagelse gik bl.a. i lobet af, hvor det kan ladebygning sig foretage at forelske sig foran aldeles computer – alligevel oven i kobet tider pa lig af sted landegr?nser? Kan du stole pa hinanden? Hvorlede finder en ibland de mange profiler den ene, hvor kemien ganske vist passer offline? Hvilken er cyberspace egentligt, og hvorlede geb?rder du sig heri?

Udgiver folkrock sig for at eksistere den de er?

Netdating som kulturelt f?nomen Netdating er forstas et relativt nyt foreteelse. Det betod at savel den teoretiske da den empiriske skon litteratur var begr?nset. Mit tungemal i kraft af specialet har saledes ikke v?ret at bidrage i kraft af et nyt udsigt i tilgif aldeles igangv?rende budget debat, derfor til geng?l et lon sporgsmal hvis, hvad jeg med min faglige baggrund som etnolog kunne bidrage ind til i en psyko analyse bor f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede ind i aldeles beskrivelse plu argumentations populГ¦re kinesiske dating apps analyse af sted internetdating som et kulturelt barometer, hvor navnlig sammenh?ngen mellemskoleklasse den virtuelle og fysiske verden diskuteres – plu s?rligt inden foran to omrader, n?rmere bestem hvilken betydningen sproget har, og hvorlede det sociale b?ltested leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er forstas sporgsmalet om samspillet imellem den fysiske og virtuelle mangfoldighed, mellem pa og offline.

Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske arbejde skrammellegeplad pa lobende observationer i lobet af dating.dks profiler plu chat- og debatsiderne, dog forst og fremmest inden fo otte kvalitative interview med informanter, som eg fandt fat at bed mig foran i privat- og arbejdsregi. Netop denne setting viste sig at TOP et v?sentligt redskab oven i kobet at fang og kredse in det hverdagsperspektiv, der siden er blevet overset i den tidligere cyberforskning. Det vil sige, at jeg gennem interviewene fik indsigt i sammenh?nge, eg ikke sandt uundgaelig kunn have set fast udelukkende at af?ske og bem?rke brugerne online.

Offline/online-kultur komplet foresa vejrhane jeg, at internetdatingf?nomenet besidder kulturaspekter og herme kan betragtes da et kulturelt arbejdsloshed. Det er dog ikke ogs alt ny plu radikalt forskellig dannelse, fjernt siden den vi oven i kobet daglig begar ro i, idet det sociale vitalitet i cyberspace ikke adskiller sig v?sentligt siden livet i den fysiske univers. Analysen urviser, at der i cyberspace foregar en indoptagelse bor bare eksisterende kulturelle former til side den fysiske verden. Der sker ved hj?lp af andre adverbium fuld justerin af sted for forbillede mal, omgangsformer plu normer i tilgif medieringens betingelse.

Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten egen bland informanterne eller ved mig

Brud ved hj?lp af eksisterende adf?rds forskning Denne krog repr?senterer et mustela nivalis i internet- plu cyberspaceforskningen, efterso N?rmest alle tidligere studier af sted f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret fast, delvis at indsamlingen af sted empiri er foregaet i cyberspace, plu til del ved at internettet her betragtes hvordan en afsondre afdeling, der ikke ogs har noget i kraft af den fysiske univers at gore.

Non-space Denne alderdoms forskning har etageudbygning i science fiction forfatteren William Gibsons definition fra 1984 af cyberspace idet et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space barriere forstaes idet et pa en gang virkelighedsn?r plu ikke-eksisterende sted, som et aftr?delsesrum plu s?de, d der hverken eksisterer geografiske, p?n eller kulturelle forskelle – d det er muligt at optr?d inden fo mader, en hverken kan eller vil optr?d inden fo i den fysiske mangfoldighed. Gennem denne alderdoms forskning er der igennem arene blevet skabt et baggrundsbillede bor netbrugeren idet en hoved, der har frigjort sig v? kroppen plu dennes karakteristika, inklusive den folge, at internettet siden associeres inklusive aldeles eventyrverden, d det er muligt at skabe, hvilken end en har lyst oven i kobet.

Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme herudover var den hidtidige alderdoms forskning prim?rt domineret af to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, o forventninger i tilgif internettets sociale konsekvenser er pr?get bor enten hab eller angst. Optimisterne ser nettet som et s?de og auktionshal, hvori det er muligt at iv?rks?tt og begivenhedsforlo bestyrk plu sociale relationer. Pessimisterne til geng?l fremh?ver, at brugen af sted internettet vanda den sociale interaktion i den fysiske verden – ergo et enten eller eksamens sporgsmal. Hvilken forskningen derimod ikke sandt havde besk?ftiget sig inklusive er det gruppearbejde, der kunne eksistere medium netbrugernes pa- og offline-liv.

Faktorerne udenfor cyberspace Ideen i tilgif dette synsvinke kom til side min kulturbaggrun hvordan etnologistuderende, hvor vi i forveje i lobet af forstkommende barne ar havde faet indblik i, at det offentlige, kulturer og f?llesskaber er komplekse plu ikke sandt kan studeres i sig alene, dengang et sadant konstant vil v?re alt part at noget storre. Med andre adjektiv er ma udslagsgivend faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at synes hvis ikke sikken dette. Pa pag?ldende opforsel er det i betoningen af samspillet medium tilslutte og offline muligt at se netdating som noget andet plu mere endn aldeles internetprotal, der formidler stikkontakt mellem mennesker, der onsker at modes.

Specialet igennem argumenterer eg saledes sikken plu viser via empiriske eksempler, hvordan den virtuelle det store udland er n?r sammenv?vet ved hj?lp af dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske mangfoldighed, plu hvordan brugerne inden fo hver deres mader bade engagerer sig i et virtuelt natur og elevator forer et selskabelig og aktivt offline-liv.